Ikke mange synes, at det er rart, at komme til tandlæge, men møder dog alligevel til de regelmæssige tandeftersyn.

Men ca. 10% af Danmarks befolkning lider af direkte odontofobi, som er angst for tandbehandling, og ca. 30% er nervøse, bange eller har en mild angst for tandbehandling. Mistillid til tandlægen og en forestilling om, at man ikke kan blive hjulpet, er udbredt blandt patienter med tandlægeskræk. Den hyppigste årsag til angsten er, at man tidligere har haft en smertefuld oplevelse ved tandbehandling. Disse mennesker lever ofte med periodevise stærke tandsmerter samt et meget dårligt forhold til deres tænder, både hvad angår tyggefunktion samt udseende.

Her på klinikken kan vi tilbyde dig en rolig, hyggelig atmosfære og et professionelt team med en stor indlevelse i netop din situation. Ved første besøg på klinikken foretager vi blot en smertefri undersøgelse, supplerer med nødvendige røntgenbilleder af dine tænder, opretter en journal inkluderende dine ønsker for tandbehandlingen, og lægger i fællesskab en plan for dine tænder. Eventuelt slutter vi af med en let tandrensning, såfremt du kan overskue det. Finder du tillid til os, aftaler vi nye tider til behandling, du får måske en afslappende pille med hjem, som du skal tage en time før næste tandbehandling. Skulle du have smerter, vil vi selvfølgelig afhjælpe dette problem.

Se i øvrigt under Hvad siger patienterne.